Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Velkommen til Børnehuset Nr. Uttrup

Hvem er vi?

Børnehuset Nr. Uttrup er en del af Dagtilbud Nørresundby, som består af 14 institutioner. Vi en integreret institution med plads til 80 børn – 20 i vuggestuen og 60 i børnehaven.
Vuggestuen er delt op i to grupper, i alderen 0-2 år.
Børnehaven er fordelt i tre grupper. Her er to af grupperne blandet i alderen 3-4 årig, som har navnet Græshopper og Ildfluer. Derudover har vi en gruppe med de 4-5 årige, som hedder Skolegruppe. 

Det er vores ambition at skabe sammenhæng, derfor ser vi os selv som et hus. Det vil sige at vi følger barnet fra vuggestue til skolestart. Derfor lægger vi også vægt på at man tager udgangspunkt i det enkelte barn, for at skabe udvikling gennem tryghed og trivsel. Det gør vi blandt andet ved at tilrettelægge læringsmiljøer, som tilgodeser og fremmer alle børnenes muligheder for at deltage i leg og fællesskab. I vores Børnehus har vi fokus på de gode relationer børn imellem, men også mellem barn og voksen. Vi arbejder med at fremme børns kompetencer og udviklingsmuligheder.

Vi har ambitioner om en bæredygtig institution med grønprofil. Det vil sige at vi arbejder med at, bevidstgøre børnene om miljøet og hvordan vi i fællesskab kan passe på miljøet. Der arbejdes pædagogisk året rundt med at samle affald og sortere. Vi er alle meget ude i al slags vejr på legepladsen eller på gåtur og der tændes ofte op i bålet, hvor der laves mad, bages fladbrød eller noget andet lækkert.

Vores pædagogiske praksis er inspireret af ICDP - International Child Development program, et relations - og ressource orienteret program, som giver redskaber til at se og imødekomme det enkelte barn, ud fra deres præmis.