Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Sådan arbejder vi

Det er vores ambition at skabe sammenhæng, derfor ser vi os selv som et hus. Det vil sige at vi følger barnet fra vuggestue til skolestart.  I vores Børnehus har vi fokus på de gode relationer børn imellem, men også mellem barn og voksen. Vi arbejder med at fremme børns kompetencer og udviklingsmuligheder.

ICDP

Vores pædagogiske praksis er inspireret af ICDP - International Child Development program, et relations - og ressource orienteret program, som giver redskaber til at se og imødekomme det enkelte barn, ud fra deres præmis. Vi tror på, at det ikke kun handler om at se på barnet. Men at det også handler om at vende blikket indad og reflektere over egen praksis, så vi forholder os åben overfor barnets virkelighed.

ICDP har fokus på at styrke den enkeltes relationskompetencer, så der kan skabes sunde fællesskaber, hvor den enkelte føler sig inkluderet, set og hørt. Vi er nemlig af den overbevisning at trivslen går forud, før udvikling og læring kan opstå.

Grøn profil

I Børnehuset har vi ambitioner om at være en bæredygtig institution med grøn profil. Det vil sige at vi arbejder med at, bevidstgøre børnene om miljøet og hvordan vi i fællesskab kan passe på miljøet. Der arbejdes pædagogisk året rundt med at samle affald og sortere. Vi er alle meget ude i al slags vejr på legepladsen eller på gåtur og der tændes ofte op i bålet, hvor der laves mad, bages fladbrød eller noget andet lækkert.